Annonce

Annonce

Brev:

Stadig problemer med skemad


5. februar 2011

Alder:
7 mdr.

Stadig problemer med skemad

Hej igen, igen, igen....

Den unge dame runder jo snart de 8 måneder, og vi har stadig problemer med at få fast føde i hende, og har, som du ved fra tidligere, haft det i en rum tid.

Vi har prøvet alt (synes vi da selv), men lige lidt hjælper det. Vi har tilbudt hende bondebrød med smør og andet smørbart pålæg, hapsere af kogte og bagte grøntsager, mos af grøntsager, frugtmos, grød af alle korntyper og i forskellige konsistens, smagsprøver af vores mad, kød, sovs etc. Mad i stykker og bolle/brød hun selv bider af er umiddelbart det der lettest ryger ned, men ellers er der ingen forskel på mos, grød etc. Ikke engang hvinende sød frugtmos kan lokkes i hende.

Vi forsøger at lave en hyggelig stemning, tænder lys, snakker, sidder selv og spiser lidt, og hun starter altid måltidet med selv at sidde og gumle lidt på skorper, frugt, grøntsager (hvilket hun virker til at nyde). Oftest åbner hun munden for maks 10 små tern bondebrød med smør og evt. 5-10 skefulde grød/mos/frugtgrød (og det er på en god dag!). Nogle gange bliver hun sur bare vi forsøger at give hende mad... Af og til bare ved at blive sat i stolen.

Jeg har nogle gange held til at snyde mad i hende, hvis jeg synger, hopper og danser rundt og afleder samtidig, men det holder jo slet ikke i længden!

Vi har lagt mærke til, at hvis hun sidder i et større selskab, og er optaget af hvad der sker omkring bordet, så er det ligesom om hun er mindre bevidst om at hun selv spiser, men sidder bare og følger med i hvad andre laver og åbner nærmest automatisk munden for skeen uden at blive sur.

Som dagen ser ud nu...
6/6.30: Hygger lidt med os i sengen og står så op.
7.30/8: Grød + frugtmos ...


Annonce

... (ca 10 skefulde)
9.45: Flaske 150-200 ml
10.00: Formiddagslur og sover her 1-2 timer
12.00: Frokost. Brød med pålæg eller mos.
13.45: Flaske 150-200 ml
14.00: Eftermiddagslur 1-2 timer
16.00: Fuldkornsgrød+frugtmos
18.00: Aftensmad med udgangspunkt i vores mad.
19.45: Flaske.
20.00: Godnat.
23/01: Af og til flaske.
3/5: Flaske.

Hun har haft en periode på 3 uger med diarre, herefter obstipation og får nu 3 ml laktulose til morgen med god effekt. Men nu har faktisk været relativt upåvirket i sin almentilstand, og ikke virket generet af afføringsproblemerne.
Hun er som altid glad og meget aktiv, i god trivsel og kravler rundt i hele lejligheden og følger nysgerrigt med i vores gøren og laden. Seperationsangsten må dog have sat ind, for hun bliver stjernetosset, når vi forlader et rum og ligeså lykkelig når vi vender tilbage.

Nætterne er meget urolige (særligt når vi er vant til at hun blot vågner en enkelt gang til flaske mellem 20 og 6), og vi har prøvet at give hende vælling i håbet om en bedre nattesøvn, men det glider ikke ned. Ofte er det trøst mere end flaske hun søger om natten (hænger vel sammen med alder og udvikling?).

Efterhånden er det temmelig frustrerende at snitte, koge, bage og kreere dejlig måltider til hende, og at næsten hver spisesituation ender i skrig og skrål. Vi presser hende aldrig, men stopper måltidet, lader hende sidde lidt og kigge og snakker, forsøger igen, og hvis hun fortsat ikke vil, dropper vi det.

Bliver så misundelig, når jeg hører om børn der kører den ene dl efter den anden ned, når vi til et virkeligt godt måltid når op på 0,5 dl.

Nogen gode råd til at få lidt mere fast føde i hende?

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce